Er Gud hjemme?

Opera i kirke

En nykomponeret/nyskrevet opera for børn i kirker, fortælles og synges på dansk. Med fire sangere og en musiker. Hvis kirken lukker, hvor går Gud så hen? Hvad er det, man kan finde i en kirke og hvor kan man finde det, hvis man ikke kan komme i kirke? Det er spørgsmålene, der har sat gang i skabelsen af denne børneopera.

Kirketjeneren Lucy er en falden engel. Hun ønsker sig brændende at få vingerne igen, og finder ud af at en uselvisk handling er vejen. Den kirke hun er ansat i, er lukningstruet, og hun sætter sig for at redde den. Tre mænd dukker op i kirken. Den ene er arkitekten Per Kash, der vil lave bygningen om til en verdensbasar. Den anden er gospelsangeren Baldo Zarr, som vil skabe et gospel-tabernakel i huset. Den sidste er sushikokken Mel Chi Horr, der vil skabe en fin restaurant. Lucy får de tre til at indse, at de kan bruge deres evner sammen og gå ud i verden og gøre godt. Med den åbenbaring har Lucy også opfyldt sit mål, og hun får sine vinger.

Forestillingen appellerer bredt, og med tekstens og musikkens underfundighed, alvor og sceniske fremstilling får både børn og voksne en god oplevelse.

Idé og instruktion

Pia Rosenbaum

Scenografi & kostumer

Nina Schiøttz

Komponist

Lars Fjeldmose

For yderlige spørgsmål kontakt Operaen I Midten