Sådan begynder ”Århundredets Rose”
af Martin Sherman.
Forestillingen henvender sig til skoler, kirker, højskoler, biblioteker, kulturhuse og naturligvis på egns – og små storbyteatre samt teaterforeninger.
Forestillingen er et portræt af en stærk og særpræget jødisk kvinde, der minder os om nogle af de begivenheder, der formede det forrige århundrede og får konsekvenser for det næste. Rose er en overlever.
Hun indvier os i sit begivenhedsfyldte liv. Det starter i en lille landsby i Ukraine under de russiske pogromer i starten af århundredet, fører hende videre til det besatte Polen, til ghettoen i Warsawa. Og efter en vandring tværs gennem Europa kommer hun med skibet Exodus til Palæstina, hvor hun bliver smidt ud af englænderne. Hun ender ved et tilfælde på et andet skib, som sejler hende til Amerika, til Atlantic City hvor hun bliver hotelejer.
Til sidst, som 80-årig, sidder hun og reflekterer over sit liv, over alle tabene og ikke mindst det tab, hendes barnebarns drab på en palæstinensisk pige under den sidste intifada betyder.
Monologen havde Danmarkspremiere på Rialto Teatret i 2001. Siden spillede den på Teatret ved Sorte Hest og på turne, bl.a. i Grønland.
Forestillingen fik stor bevågenhed og flotte anmeldelser.