Pia Rosenbaum
Skuespiller/Instruktør . Projektleder/Coach
Oscar og den lyserøde dame
af Eric-Emmanuel Schmitt
Monolog med Pia Rosenbaum
Oscar og den lyserøde dame er historien om, hvordan vi mennesker har behov for ”noget”, der er større end os selv, når problemerne bliver for store.

”Oscar og den lyserøde dame” er den type forestilling, der taler til vores hjerte og hjerne - tanker vi tumler med og kan gumle på om livets store udfordring: Hvordan lever man sit liv og lærer at blive livskunstner? Den kræftramte Oscar på 10 år er eksemplet på, hvordan vi kan lytte, forstå og komme overens med de store spørgsmål om liv og død, tro og Gud.

Stykket har også vist sig at være et godt tema til eftersnak og diskussion. Et godt udgangspunkt for refleksion for f.eks. sorggrupper, behandlere, pårørende og patienter og kirkelige samfund.

Et helt liv på 12 dage
Det er historien om den kræftsyge dreng Oscar og hans fantastiske sidste dage på hospitalet. Tante Rosa - en frivillig hjælper – har opfordret ham til at skrive til Gud og betro ham sine tanker. De kan nemlig godt hobe sig op og begynde at lugte, hvis man ikke får dem sagt til nogen. Tante Rosa tør, som den eneste, tale med Oscar om døden, men i lige så høj grad om, at få det optimale ud af livet – så længe vi har det! Så igennem leg lever Oscar et helt liv løbet af 12 dage. Han vokser op, bliver en ung mand, møder kærligheden, bliver gift og dør som en gammel mand.

På trods af det triste emne er Oscar og den lyserøde dame en lys og livsbekræftende forestilling. Det er en smuk og rørende, men også munter og underfundig monolog om tro, liv og død. En historie om hvor vigtigt det er at stille spørgsmål til livet og ikke forvente at få et endegyldigt svar.

”Kære Gud.
Da det her er det første brev, har jeg fortalt dig lidt om mit liv her på hospitalet, hvor lægerne regner mig for en smutter, og nu vil jeg bede dig om en oplysning: bliver jeg rask? Du kan bare svare ja eller nej. Det er ikke så indviklet. Ja eller nej. Sæt kryds ved det rigtige.

Jeg skriver igen i morgen. Kærlig hilsen.

Oscar.

P.S. Jeg har ikke din adresse. Hvordan bærer jeg mig ad?”


I pressen
"Så har Pia Rosenbaum polisk og upatetisk med sit eminent changerende øjenspil og dulmende trøsterstemme ført os derhen, hvor ikke kragerne vender, men stjernerne vender og betragter en lille ny prins sove ind."
Weekendavisen

"Pia Rosenbaum er stjernen, der får historien til at funkle. Hun spiller både den 10-årige Oscar, der er bange for tungekys - den 80-årige Oscar, der tager sig en lur. Og hun spiller også Tante Rosa, der finder kampgejsten i fortidshistorier om fribrydning, men hun spiller først og fremmest mennesker, der kommer til at holde af hinanden. Og som insisterer på lykken lige nu. Pias monologpræstation er næsten overmenneskelig."
Information

Genhør tro og eksistens på P1 i "Livet med døden"


Priser
Oscar og den lyserøde dame har spillet på Litteratur/Teaterfestivalen "Kot Bayun" i Cherpovets, Rusland i oktober og modtog i den anledning 4 priser. Læs om dem her og mere udførligt på Det danske kulturinstituts hjemmeside. Rejsen blev støttet at Scenekunstudvalget og Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorcks Legat.



Turneliste

2014 30. januar kl. 19.00. på Elverdamskolen, Sportsvej 3, 4340, Tølløse. 9. marts kl. 16.00 i Svogerslev Kirke, Svogerslev v/ Roskilde. 2013
Oktober gæstespillet på Litteratur/Teaterfestivalen "Kot Bayun" i Cherpovets, Rusland
24. oktober i Nordens Hus på Færøerne. Der er planer om at komme igen.
12. juni. Hotel Trinity, Fredericia kl. 19.30
9. april på Diakonisse Stiftelsen kl. 14

2012
6. august gæstespillet på Monologfestivalen i Varna, Bulgarien. Forestillingens tilstedeværelser blev støtte af Dansk Scenekunstudvalg.
April 2012 gæstespillede forestillingen Bruxelles i Den Danske Kirke. Forestillingen blev støttet af midler fra Bruxelles og Europakommisionen.

Booking for sæsonen 13/14
Kontakt: Pia Rosenbaum på pia.rosenbaum@gmail.com

Forestillingen er dækket af billet-og refusionsordningen under Kunststyrelsen.

Pia Rosenbaum har deltaget i Baltic Theatre festival, "Monocle" i Sankt Petersborg d. 7. marts 2013. Det blev støttet af Statens Scenekunstudvalg og det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg.

Pia Rosenbaum er blevet inviteret som æresgæst på en Fortællerfestival i den russiske by Cherepovet i oktober 2013.


Designed by RBJdesign.dk